
Krydret og fyldig chili con carne
En sydamerikansk klassiker - fyldt med smag, men ikke for spicy. Hvis du ønsker lidt mere kick, kan du med fordel tilføje ekstra chili og evt. cayennepeber i retten. Serveres med creme fraiche, friske koriander, en skive lime og fintsnittet chili på toppen.Fremgangsmåde
- Hak løg og hvidløg fint og steg ved lav varme i lidt olie indtil løgene er gennemsigtige.
- Tilføj alle krydderierne og finthakket chili (med frø) og lad det stege videre i nogle minutter. Skru op for varmen og tilføj kødet og lad det brune.
- Kom kidneybønner, tomater og eddike i gryden. Hvis du synes der mangler væske, kan du komme lidt vand i.
- Skru ned for varmen igen og lad det simre i 30-60 minutter.
- Skær peberfrugt i grove stykker og kom i gryden 5 minutter før servering.
- Server med friske koriander og lime samt groft brød og/eller ris.
Chili con carne