Fremgangsmåde
- Hak friske koriander, ½ løg, ½ jalapeño fint.
- Skrab kødet ud af avocadoerne og mos groft med en gaffel. Rør det hele sammen og smag til med salt, peber og limesaft.
- Skær tomaterne i kvarte og fjern det meste af den bløde midte. Skær dem derefter i små tern, kom i en si og drys med 1 tsk. salt. Lad dræne i 30 minutter.
- Hak ½ løg, håndful koriander, ½ jalapeño og rør det derefter sammen med de drænede tomater. Smag til med sort peber og limesaft.
- Rør sammen 1 spsk. olivenolie, 2 finthakkede hvidløgsfed, 1 tsk. spidskommen, ½ tsk. røget paprika, 1 tsk. salt og peber, saft og skal fra en lime.
- Kom kyllingen i krydderlagen og lad den marinere i minimum 15 minutter og gerne op til et par timer.
- Varm en grillpande glødende og grill kyllingen indtil den er gennemstegt og har fået fin kulør. Tag kyllingen af panden og sæt til side sammen med alt saft/sauce, der måtte være på panden.
- Skær peberfrugt og 1 løg i grove strimler. Varm panden til glødende igen og steg grøntsagerne. Drys med lidt salt, peber og spidskommen.
- Kom kyllingen tilbage på panden, pres en ½ lime over og drys med friske koriander.
Server med varme tortillapandekager, limebåde, revet ost og friske koriander - iskolde øl og friske margaritas passer også forrygende til.